Hvad er et møntkast egentligt?

Er det hele bare rent tilfældigt, at mønten lander med netop den side op ad, eller ligger der faktisk mere bag ved det, end bare tilfældighedernes spil? Når man tænker på, hvor meget magt denne mønt kan have, så er det jo faktisk ret vildt at tænke på.

Møntkast bruges i rigtig mange henseender, og udfaldet bruges til at determinere udfaldet af en slags stridighed eller diskussion. Vi ser den for eksempel brugt til fodboldkampe hele tiden. Her er det spillerne møder op til dommeren, som beder dem vælge. Det kan være det skal vælge mellem plat eller krone, eller også så skal de bare vælge en farve.

Vinderen for så lov til at vælge, hvorvidt de vil starte med at give bolden op, eller om de vil have en specifik banehalvdel til at begynde med. Men kan det virkelig være, at denne metode er så skråsikker, som man lige går og forventer? Er det virkelig sådan, at udfaldet er helt 50/50?

Vi har tænkt os at se en del nærmere på dette fænomen, for at afklare, om vi alle bare render rundt i en desillusion omkring møntkast og dens troværdighed.

Det faktuelle grundlag for møntkast

Møntkast er ikke noget nyt fænomen, som er opstået inden for det seneste år – det er nemlig sådan, at det faktisk er noget, som kan spores helt tilbage til romertiden. I det gamle Rom gik det under et meget folkeligt navn, som var skib eller hoved. Det havde selvfølgelig et lokalt navn som er navia aut caput. Du tænker måske at navnet forekommer en smule mærkeligt, men der er faktisk mening med galskaben. Det er sådan, at en mønt i Romerriget faktisk havde kejseren på den ene side og et skib på den anden – derfor kan det godt forsvares.

Der findes faktisk en ret sjov historie omkring møntkast og dennes brug i sportens verden. Det er sådan at det er meget normalt, at denne bliver brugt til at afgøre, hvem der får lov til at bestemme en ting. I fodbold får vinderen f.eks. lov til at bestemme om denne vil have bolden eller banehalvdel. Det betyder egentlig bare, om spilleren vil have lov til at give bolden op i første halvleg eller om de hellere har en præferencer til, hvilken ende de gerne vil angribe mod.

Men i gamle dage, så brugte man faktisk også møntkast til at afgøre kampe i fodbold. Der var ikke noget som hed ekstra tid, straffesparkskonkurrence eller et enkelt point – kampen skulle afgøres efter sidste fløjt, og det var derfor meget nærliggende at man brugte møntkast til at bestemme vinderen. Efter alt er denne form jo ekstrem god, da den giver en fait chance for begge implicerede parter.

Således blev en semifinale i et europamesterskab afgjort tilbage i 68, hvor Italien trak det længste strå, eller gættede den rigtige side på mønten, hvis man kan sige det sådan. Semifinalen var endt uafgjort mellem Sovjetunionen og Italien, hvorfor begge hold blev kaldt op til midten, hvor dommeren stod klar med mønten. Tænk sig engang, at det er sådan, at man har afgjort en fodboldkamp. 90 minutters slid og slæb plus alt forberedelsestiden, og så kommer alt bare ned til, at man skal gætte den rigtig side af mønten.

Det er dog ikke kun inden for sportens verden, at møntkast bruges til at bestemme udfaldet af vigtige hændelser – nej. Det er faktisk sådan, at England har haft navn for, at møntkast var en essentiel del, når det kom til at kåre en vinder mellem to personer der stod lige. Hvad der måske kommer lidt som et chok er, at dette er blevet brugt i politiske kampe også.

Kan du lige forestille dig, at det danske valg skulle afgøres ud fra et møntkast? De to statsministerkandidater stående over for hinanden og en dommer med en fin mønt.

Livetransmissionen som hele Danmark kan følge med i – I dag får vi udpeget ny statsminister via møntkast! Det kan godt være lidt svært at forholde sig til, men ikke desto mindre er det en del af sandheden. Det var en metode, som før har haft været taget i brug i England.

Hvad mener de danske eksperter så om denne møntkast-eskapade?

Der er to danske eksperter, som er blevet rådført i forbindelse med denne rapport, for at få deres syn på denne sag, og om de mener, at dette har hold i sig. De to danske eksperter er blevet overbevist om, at de amerikanske forskere har fat i den lange ende, når det kommer til det at bevise, at møntkast ikke længere er 50/50.

»Jeg kan ikke se andet, end at det er helt korrekt. Først forudsiger forskerne med deres ligninger, at der vil være en overvægt af tilfælde, hvor mønten falder ned på samme side, som den starter. Det efterprøver de så empirisk, og deres undersøgelser er meget overbevisende,« siger Susanne Ditlevsen, som er professor i matematik ved Københavns Universitet.

Susanne er leder af en specifik lille forskningsgruppe, som arbejder med sandsynligheder og statistikker på Københavns Universitet. Der kan foreligge en kulturel opfattelse af det som man forbinder med tilfældighed.

For eksempel er der en mand, som hedder Carsten Knudsen. Han er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, og han har personligt selv forsket i terningekast, og som han selv siger, så er han af den mening, at deres konklusion og det matematiske belæg er korrekt. Han kommer endda med en uddybende forklaring heraf. Som han siger, så vil det aldrig være tilfældigt, når den endelig lander. Han mener det hele er bundet op på fysikkens love, og på den måde er det altså muligt, at kunne kalkulere sig frem til noget, som ville give en, en statistisk fordel i forhold til at gætte udfaldet.

»Når vi kaster en bold op i luften, adlyder den de samme fysiske love som mønten. Men et boldkast opfatter vi ikke som tilfældigt, fordi vi selv delvist kan kontrollere, hvordan bolden lander, og samtidig kan vores øjne følge med i boldens bevægelser.« Sådan udtaler Knudsen og fortsætter

Men hvis du kaster en mønt op i luften, roterer den for hurtigt til, at dine øjne kan følge med. Det er formentlig derfor, at vi har denne her kulturelle opfattelse af, at et møntkast er tilfældigt,«